Landsbyprisen 2016
Tid:
05-10-2015 00:00
Region Midtjylland uddeler endnu engang Landsbyprisen på 150.000 kr. Send en ansøgning til LAG Djursland for at blive indstillet til prisen.
LAG Djursland har til opgave at indstille landsbyer fra Djursland, som vi mener, er de bedste kandidat til Region Midtjyllands Landsbypris 2016. Vi kan indstille én landsby fra Norddjurs Kommune og én landsby fra Syddjurs Kommune. Din landsby kan komme i betragtning, hvis I sender en motiveret ansøgning til koordinator@lag-djursland.dk senest mandag d. 23. november 2015.
Region Midtjylland har desuden fastsat følgende kriterier for tildelingen af landsbyprisen 2016:
- Den enkelte landsby må ikke have over 2.000 indbyggere.
- Fremgang i indbyggertal eller at en negativ udvikling er vendt.
- Gennemførte og igangsatte større projekter og initiativer, der viser nye veje til fornyelse og udvikling, ikke nødvendigvis fysiske investeringer.
- Sanering, fornyelse og forbedring af det fysiske miljø i landsbyen.
- Et stærkt engagement og samarbejde mellem borgerne, foreningslivet, erhvervslivet, kommunen og andre aktører f.eks. med en stor frivillig indsats og bidrag med private penge.
- Landsbyen har trodset særligt vanskelige vilkår, f.eks. nedlæggelse af arbejdspladser, offentlig service m.m.
- Gennemført en særlig indsats i forhold til energi og/eller miljø.
- Udvikling baseret på en planlagt udviklingsindsats. Der lægges vægt på, at der er tale om en udvikling indenfor de seneste 3-5 år.
- Et tæt samarbejde med nabolandsby(er) om fælles faciliteter, arrangementer m.m., således at prisen kan tildeles to eller flere landsbyer.
Et forslag skal indeholde en fyldestgørende beskrivelse af landsbyen og dens udvikling med fokus på ovenstående kriterier.
Kontakt koordinator Helle Breindahl, hvis du er i tvivl om noget.