LAG Djursland
  • Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
blank

Familieskovturen i fokus

Dato:   06-09-2011

Tid:   23:00

Har du en ynglingsplet, der bare lige mangler en bænk for at være helt perfekt til en familieskovtur? Så er der nu mulighed for at få ført idéerne ud i livet med Naturstyrelsens nye ordning ”Familieskovturen i Fokus”.

Der er i årene 2011-13 afsat i alt 3,5 mio.kr., heraf 1,3 mio.kr. i 2011, til at fremme familieskovturen. Pengene skal bruges på faciliteter som f.eks. borde, bænke, mindre stier, mv. samt andre konkrete forbedringer, der giver bedre muligheder for en god familieskovtur.


Forslag til initiativer skal sendes til Naturstyrelsen, som udvælger de bedste forslag. De forslag, der bliver valgt, udføres af Naturstyrelsen i samarbejde med ansøgerne. Idéen er, at private personer skal kunne komme med forslag, der direkte kan gennemføres – uden at forslagsstilleren skal tage stilling til en masse formelle krav og f.eks. aflægge regnskab som ved andre tilskudsordninger.


Projekterne bliver valgt ud fra kriterier som for eksempel, hvor hurtigt projekterne kan gennemføres, om der er tilslutning blandt berørte lodsejere, en vis geografisk spredning og at der er lokalt engagement mv. til stede.

Der skal ikke bruges skemaer for at komme med forslag, men forslagene skal gives til Naturstyrelsens 18 arealforvaltende lokalenheder senest d. 1. oktober 2011 (udsat fra 1. september 2011).


Se evt. mere information på naturstyrelsens hjemmeside her.



blank
Se også