LAG Djursland
  • Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
Se også
 

Regler for LAG tilskud

Herunder kan du læse om nogle af de regler og begrænsninger der er for LAG tilskud.

Principielle beslutninger taget af LAG Djurslands bestyrelse i udviklingsstrategien:
  • Der gives ikke støtte til bogudgivelser
  • Der gives ikke støtte til projekter, der primært består af konsulenttimer
  • Ved privat ejendom må udgifter til "mursten" som hovedregel højest udgøre 1/3 af det totale budget
  • Erhvervsprojekter skal medsende en forretningsplan og et driftsbudget
  • Bestyrelsen vil primært prioriterer byer med under 1.000 indbyggere. Projekter kan dog godt gennemføres i større byer, hvis det kommer oplandet til gode

Regler fastsat af EU og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter:

  • Et LAG projekt skal som minimum leve i fem år. Foregår projektet i lejede bygninger eller på lejet jord skal man derfor kunne fremvise en lejekontraktpå mindst fem år.
  • Ved almennyttige projekter kan man benytte frivilligt praktisk arbejde som medfinansiering til 100 kr. i timen. OBS! Hvis man er ledig og modtager dagpenge, er der særlige regler for, hvor meget frivlligt arbejde man må udføre. Spørg altid din A-kasse til råds, før du udfører frivilligt arbejde i et LAG projekt.
  • Der må ikke indgå andre EU midler i finansieringen af projektet.
  • Ansøger skal kunne dokumentere rimelige priser - derfor kræver NaturErhvervsstyrelsen 2 tilbud på de fleste budgetposter over 15.000 kr. før de giver endeligt tilsagn.

Der kan ikke ydes tilskud til:

  • Ansøgers eget arbejde i projektet. Det gælder dog ikke frivilligt arbejde i almennyttige projekter.
  • Udgifter til drift
  • Køb af jord eller fast ejendom
  • Udgifter som følge af lovkrav - fx byggetilladelser
  • Forprojekter eller analyseprojekter (medmindre det er en lille, nødvendig del af projektet - maks 15 %)
  • Projekter, der normalt opfattes som en kommunal eller offentlig opgave
  • Udgifter, hvortil der gives andre EU tilskud
  • Udgifter til alkohol (med mindre udgiften er under 500 kr. pr. arrangement og godkendes af NaturErhvervstyrelsen)
  • Engangs events - projektet skal som minimum leve i fem år