Udbetaling af tilskud
Du kan først få udbetalt penge, når du har afholdt (nogle af) de udgifter, du har anført i dit budget.
Udbetaling kan ske i max. to omgange, i form af en rateudbetaling og en slutudbetaling. Du kan anmode om en rateudbetaling, når minimum 20 % og max 80 % af udgifterne på projektet er afholdt og betalt.
For at få udbetalt penge, skal du udfylde nogle obligatoriske skemaer, som du kan finde på Fødevareministeriets hjemmeside her:
Skemaer til projekter under landdistriktsprogrammet, se her
Skemaer til projekter under fiskeriprogrammet, se her
Skema til registrering af frivilligt arbejde findes på samme links. OBS! Hvis man er ledig og modtager dagpenge, er der særlige regler for, hvor meget frivilligt arbejde, man må udføre, uden det bliver fratrukket dagpengene. Spørg altid din A-kasse til råds, før du udfører frivilligt arbejde i et LAG projekt!
Husk, at dine bilag skal revideres af en registreret eller autoriseret revisor. Har du ikke en revisor, kan du se en liste over revisorer, der efter offentlig annoncering har udtrykt interesse for at revidere LAG projekter her.
Alle udbetalingsanmodninger skal sendes omkring LAG'ens sekretariat før de sendes til NaturErhvervstyrelsen. Er du i tvivl om noget, så kontakt gerne koordinatorerne.